Hvilke forsikringer skal man have?
For privatpersoner er kun få forsikringer lovpligtige, fx ansvarsforsikringen på bil, motorcykel og knallert og på hund. Hvilke forsikringer man skal have ud over dem, afhænger af bolig og livssituation. Her gennemgår vi, hvad der er lovpligtigt, hvad de fleste bør have, og hvad der ofte kan vente.
Indhold
- Hvilke forsikringer er lovpligtige?
- Hvilke forsikringer bør man have?
- Skal man have en ulykkesforsikring?
- Hvilke forsikringer skal man have som husejer?
- Hvilke forsikringer skal man have som lejer eller ung?
- Forsikringer du ofte kan vente med
- Forsikring af elektronik og cykel
- Sådan laver du dit eget forsikringstjek
- Ofte stillede spørgsmål
Hvilke forsikringer er lovpligtige?
De lovpligtige forsikringer for privatpersoner handler næsten alle om ansvar for skader på andre. Har du en bil, motorcykel eller knallert, skal den have en ansvarsforsikring efter færdselslovens § 105, og pligten ligger hos ejeren eller den, der har varig rådighed over køretøjet. Det, der kaldes lovpligtig bilforsikring, er kun ansvarsforsikringen. Kasko på din egen bil er frivillig, men banken kræver den typisk, hvis du låner til bilen, og leasingselskabet kræver den ofte, når du leaser.
Har du en hund, skal den være ansvarsforsikret efter hundelovens § 8. Loven lægger pligten på besidderen, altså den, der har hunden, og det er kun ansvarsdelen, der er et lovkrav.
Der er også lovkrav om ansvarsforsikring for speed pedelecs, heste, speedbåde under 15 meter og vandscootere og for dem, der har jagttegn. Droneflyvning skal som udgangspunkt være dækket af en ansvarsforsikring, dog ikke legetøjsdroner under 250 gram, og ansvarsforsikringen i din indboforsikring dækker normalt ikke droner.
Har du hushjælp eller en au pair i mere end 400 timer i et kalenderår, skal du som privatperson tegne en arbejdsskadeforsikring efter lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 6. Er det 400 timer eller færre, er der ingen pligt, og kommer hjælpen til skade ved en arbejdsulykke, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring erstatningen.
| Forsikring | Lovpligtig? | Det skal du vide |
|---|---|---|
| Ansvarsforsikring på bil, motorcykel og knallert | Ja | Dækker passagerer, men ikke dig som fører eller dine egne ting |
| Ansvarsforsikring på hund | Ja | Dækker ikke skader på husstandens egne ting |
| Arbejdsskadeforsikring ved hushjælp eller au pair | Ja, over 400 timer i et kalenderår | Ulykkesdelen tegnes i et forsikringsselskab. Har du intet SE-nummer, skal du selv tilmelde dig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring |
| Brandforsikring på hus | Nej | Kræves, når der er lån med pant i boligen |
| Indboforsikring | Nej, der er ikke lovkrav | Ansvarsforsikringen er en del af den |
| Ulykkesforsikring | Nej, der er ikke lovkrav | Børn er ikke automatisk med på forældrenes |
| Rejseforsikring | Nej, der er ikke lovkrav | Forbrugerrådet Tænk anbefaler den altid uden for Europa |
Tabellen viser de almindelige forsikringer og er ikke en komplet liste over lovkrav.
Indboguiden forklarer under Er en indboforsikring lovpligtig?, hvorfor du alligevel selv skal forsikre dine ting, når du bor til leje.
Hvilke forsikringer bør man have?
Ud over lovkravene er de nødvendige forsikringer en vurdering. Forbrugerrådet Tænk peger på tre: indboforsikringen, som Tænk kalder den vigtigste forsikring for de fleste, en rejseforsikring, hver gang du rejser ud, og en husforsikring, hvis du ejer et hus.
Indboforsikringen dækker dine ting, hvis fx hjemmet brænder, og den indeholder en ansvarsforsikring, der dækker, hvis du skader andre eller deres ting. Rejseforsikringen betaler hjemrejse ved sygdom eller tilskadekomst, og det dækker det blå EU-sygesikringskort ikke. Husforsikringen dækker både huset og dit ansvar som husejer, fx hvis nogen falder på dit glatte fortov.
Hvad du ellers skal overveje, afhænger af din bolig og af, om du er dækket gennem arbejdet. Læs mere i afsnittene om husejere, lejere og unge og ulykkesforsikring.
Skal man have en ulykkesforsikring?
Der er ikke lovkrav om ulykkesforsikring, og kommer du til skade, får du behandling i det offentlige sundhedsvæsen, også selv om du ikke har en. Ulykkesforsikringen giver et engangsbeløb, hvis ulykken giver dig et varigt mén. Ménet skal være på mindst 5 procent, hos nogle selskaber mere, og beløbet er méngraden af forsikringssummen. Er summen 1.000.000 kr., giver et mén på 10 procent altså 100.000 kr.
Er en anden ansvarlig for ulykken, kan du få erstatning fra den andens forsikring, fx bilens ansvarsforsikring, hvis du bliver kørt ned. Bliver du overfaldet, kan du få erstatning fra en offentlig ordning, hvis gerningspersonen ikke har en privat ansvarsforsikring eller ikke kan betale. Arbejdsskadeforsikringen hjælper dig ikke i fritiden. Den dækker kun skader, der skyldes arbejdet, og sker en ulykke tilfældigvis, mens du er på arbejde, er den ikke nødvendigvis en arbejdsskade.
Du kan vælge mellem heltids- og fritidsdækning. Er du dækket af en arbejdsskadeforsikring mindst 30 timer om ugen, kan en fritidsulykkesforsikring være nok. Forsikringsoplysningen peger på heltidsdækning, hvis du er selvstændig, studerende eller ledig, fordi du så ikke er dækket af en arbejdsskadeforsikring, eller hvis du arbejder under 30 timer om ugen. Farlig sport, fx boksning eller dykning, er normalt ikke med, medmindre du udvider forsikringen.
Er du studerende, kan du læse mere i studieguidens afsnit om ulykkesforsikring.
Hvilke forsikringer skal man have som husejer?
Brandforsikring er ikke lovpligtig, men har du lån med pant i huset, kræver banken eller realkreditinstituttet, at huset er brandforsikret. Så kan du heller ikke bare opsige den. Det kræver samtykke fra alle med tinglyste rettigheder i ejendommen, medmindre du flytter forsikringen til et andet selskab. Selskabet kan på sin side ikke stoppe brandforsikringen, fordi du ikke har betalt.
Rammer en stormflod huset, og dækker dine egne forsikringer ikke skaden, kan du søge erstatning fra stormflodsordningen. Det kræver, at det beskadigede er brandforsikret, og det er gennem brandforsikringen, du betaler til naturskadeordningerne.
Resten af husforsikringen er frivillig, men ifølge Forsikringsoplysningen har langt de fleste husejere en kombineret husforsikring, hvor kaskodelen dækker andre bygningsskader end brand, fx storm- og vandskader. Husejeransvaret, som dækker, hvis nogen kommer til skade på din grund, er med, når huset er kaskoforsikret.
Skal man have husforsikring i en ejerlejlighed?
Nej, som udgangspunkt ikke. Ejerforeningen tegner bygningsforsikringen for hele ejendommen, også din lejlighed, og du kan ikke tegne en særskilt bygningsforsikring, medmindre lejligheden ligger i en selvstændig bygning. Er der pant i lejligheden, er foreningens brandforsikring påkrævet. Dit eget indbo skal du selv forsikre, og vedtægterne kan pålægge dig at forsikre enkelte bygningsdele, fx glas og kummer.
Hvilke forsikringer skal man have som lejer eller ung?
Bor du til leje, forsikrer udlejeren eller boligforeningen normalt bygningen, men ikke dine ting. I en lejet lejlighed er det derfor din egen indboforsikring, der dækker dit indbo, og lejekontrakten kan pålægge dig også at forsikre glas og kummer. Se, hvad indboforsikringen dækker, når du lejer.
Er du ung og flyttet hjemmefra, kan du stadig være med på dine forældres indboforsikring, hvis du bor alene. Nogle selskaber dækker udeboende børn, til de fylder 18, andre til de fylder 21. Forsikringer til unge og studerende gennemgår vi i guiden Hvilke forsikringer skal du have som studerende?
Forsikringer du ofte kan vente med
Spørger butikken, om du vil have en produktforsikring eller udvidet garanti med, så tjek først, hvad du allerede har. Som forbruger har du 2 års reklamationsret efter købelovens § 83, og en tillægsforsikring dækker ikke de fejl, som reklamationsretten dækker. Viser en fejl sig inden for det første år, formodes den at have været der fra leveringen, og reklamerer du inden 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, er det altid rettidigt.
For køb indgået efter 1. september 2026 forlænges reklamationsfristen én gang med 12 måneder, hvis sælgeren reparerer fejlen i stedet for at levere en ny vare, efter lov om reparation af varer. En garanti er noget andet. Den giver sælgeren eller producenten frivilligt, og den erstatter ikke reklamationsretten. Har en cykel fx 5 års garanti på stellet, har du stadig 2 års reklamationsret på hele cyklen. Køber du en tillægsforsikring i butikken, har du 14 dages fortrydelsesret, og butikken skal oplyse, om den får provision.
Den anden grund til at vente er dobbeltdækning. Rejseforsikring kan du allerede have gennem din indboforsikring eller dit kreditkort, og indboforsikringen dækker typisk bagage og privatansvar de første tre måneder af en rejse. Gennem arbejdspladsen eller fagforeningen kan du også have en gruppeulykkesforsikring.
Ved indbo og andre skadesforsikringer får du aldrig mere i erstatning end tabet, selv om du har to forsikringer på det samme. Som udgangspunkt vælger du selv, hvilken af dem du anmelder skaden til, og selvrisiko og afskrivning kan være forskellige. Ulykkesforsikringer følger en anden regel. De kan udbetale fra flere selskaber ved den samme ulykke, så har du en gruppeulykkesforsikring ved siden af din egen, kan begge udbetale.
Forsikring af elektronik og cykel
Til elektronik og cykler kan en separat forsikring give mening i to tilfælde. Det første er uheld. Taber du telefonen eller spilder på computeren, kræver det hos flere selskaber et tilvalg på indboforsikringen, og et tilvalg for pludselig skade dækker ikke nødvendigvis computeren, hvis selskabet kræver en særskilt elektronikdækning.
Frankly Care er en elektronikforsikring for den enkelte ting og dækker mod uheld: når du taber den, spilder på den eller slår den i stykker. Dækningen skal tegnes senest 30 dage efter købet. Tyveri dækker Frankly Care ikke. Det gør typisk din indboforsikring. Du kan læse mere på siden om forsikring til telefon og computer.
Det andet er en cykel, der er mere værd end indboforsikringens loft. Indboforsikringen dækker typisk cyklen mod tyveri op til et loft pr. cykel, ifølge Forsikringsoplysningen som regel under 20.000 kr., og loftet varierer mellem selskaberne, så en dyr cykel eller elcykel kan være mere værd end det, du kan få udbetalt. Styrt er normalt ikke dækket på indboforsikringen. En speed pedelec er slet ikke dækket af indbo- og ansvarsforsikringen og skal have sin egen lovpligtige ansvarsforsikring. Kommer du selv til skade på cyklen, er det ulykkesforsikringen, der kan betale.
Frankly Mobility dækker cyklen mod hærværk og styrt, og ved styrt og andre uheld er der ingen selvrisiko. Summen følger købsprisen, dog højst 25.000 kr. for en almindelig cykel, 40.000 kr. for en elcykel og 75.000 kr. for en ladcykel. Guiden Dækker indboforsikringen din cykel? gennemgår kravene til lås og stelnummer, og Franklys egen dækning står på siden om cykelforsikring.
Sådan laver du dit eget forsikringstjek
Et forsikringstjek kan du lave gratis selv. Forbrugerrådet Tænk råder til at gennemgå forsikringerne mindst hvert andet år, og tjek også forsikringssummen, når du flytter, får børn eller køber noget dyrt, fx en elcykel.
- Find dine policer. Saml dem fra alle dine selskaber, og tjek, om du også er dækket gennem din arbejdsplads, din fagforening eller dit kreditkort, fx med en gruppeulykkes- eller rejseforsikring.
- Se efter dobbeltdækning. Læg policerne ved siden af hinanden, og dækker to skadesforsikringer det samme, så behold den, der dækker bedst.
- Tjek forsikringssum og selvrisiko. Er forsikringssummen lavere end værdien, får du efter forsikringsaftalelovens § 40 kun en forholdsmæssig erstatning, medmindre betingelserne siger andet. Er dit indbo forsikret for halvdelen af det, det er værd, får du så kun halvdelen af skaden dækket. Har du en sumløs indboforsikring, er det i stedet lofterne for enkelte ting, du skal tjekke. Vælg en selvrisiko, din økonomi kan bære.
- Se, hvad der mangler, og hvad du ikke længere har brug for, fx en forsikring på en ting, du har solgt.
- Notér hovedforfald og opsigelsesvarsel. Hovedforfald er den dag, forsikringen bliver forlænget, og til den dag kan du opsige gratis med cirka en måneds varsel. Ellers kan du typisk opsige med 30 dages varsel til udgangen af en måned mod et gebyr. Selskaber, der sælger til forbrugere, skal tilbyde den mulighed efter lov om forsikringsvirksomhed § 72, mens gebyret er praksis og ikke står i loven.
Opsiger du før hovedforfald, har selskabet kun ret til præmie for den tid, der er gået, og har du betalt forud, får du resten tilbage. En ny forsikring kan du som udgangspunkt fortryde inden for 14 dage.