Abonnementsbetingelser

Det her er de vilkår du accepterer, når du tegner en forsikring hos Frankly.

De handler om abonnementet: betaling, gratis periode og opsigelse.

Gældende fra 3. august 2026

Du tegner et abonnement

Når du gennemfører købet, tegner du et abonnement på en forsikring. Den første måned er gratis, og derefter trækkes beløbet løbende fra dit betalingskort, indtil du opsiger. Det er altså ikke et engangskøb.

Forsikringen er arrangeret af Frankly Insure ApS (CVR-nr. 42626449), der er forsikringsformidler.

Gratis første måned

Din dækning træder i kraft med det samme, og den første måned er gratis. Du kan opsige når som helst i løbet af den første måned og bliver da ikke opkrævet.

Betaling

Prisen fremgår ved købet og trækkes hver måned fra det kort, du angiver. Den første betaling sker først, når den gratis måned er gået, og derefter automatisk ved starten af hver måned, indtil du opsiger.

Dine kortoplysninger gemmes

For at kunne gennemføre de løbende betalinger gemmes dine kortoplysninger sikkert hos vores PCI DSS-certificerede betalingspartner. Det sker allerede ved tilmeldingen, selvom den første måned er gratis. Frankly opbevarer ikke dine fulde kortoplysninger.

Sådan tegner du abonnementet

Forsikringen er altid et selvstændigt køb, adskilt fra købet af selve produktet. Du kan tegne abonnementet på flere måder: i butikken, hvor en medarbejder kan tilbyde og fortælle om forsikringen, i webshoppen undervejs i bestillingen, eller efter din betaling på kvitteringssiden.

Uanset hvordan tegnes abonnementet først, når du aktivt har valgt forsikringen og godkendt disse abonnementsbetingelser ved at sætte flueben. Din dækning træder i kraft med det samme.

Sådan opsiger du abonnementet

Du kan til enhver tid opsige dit abonnement, enten ved at skrive til shopper@franklyinsure.com eller via din kundeside på my.frankly.insure, hvor du logger ind med din e-mail og en engangskode.

Der er ingen bindingsperiode. Opsiger du i den gratis første måned, bliver du ikke opkrævet. Opsiger du senere, gælder dækningen den periode, du allerede har betalt for, og du opkræves ikke herefter. Din forsikringsdækning ophører samtidig.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret efter forsikringsaftalelovens § 34 i, regnet fra det tidspunkt hvor du har modtaget oplysninger om forsikringen og din fortrydelses- og opsigelsesret på e-mail. Du fortryder ved at skrive til shopper@franklyinsure.com inden fristens udløb.

Eventuelle skader anmeldt i den første måned, inklusive den gratis periode, er dækket, uanset om de sker i eller efter fortrydelsesperioden.

Kvittering

Når du har gennemført tilmeldingen, sender vi en bekræftelse samt dine forsikringsdokumenter til din e-mail. Du modtager også en kvittering ved hver månedlig betaling.